Nike har allerede fået tre millioner bestillinger, før den er kommet på gaden. Der er naturligvis tale om Nigerias hjemmebanetrøje, som kommer til salg fra den 29. maj.

af: Emil Plovgaard

Denne trøje er en af de mest omtalte fodboldtrøjer i verden for tiden. Det på trods af, at den først rammer butikkerne den 29. maj. Nike har allerede scoret over 1 milliard kroner på at lave trøjen. Foto: Matthew Lewis / Getty Images

Officielt er den først til salg fra tirsdag den 29. maj, men i følge Nigerias fodboldforbund, så har Nike allerede nu modtaget over tre millioner forudbestillinger på deres hjemmebanetrøje, som de kommer til at bære under VM i Rusland.

Trøjen koster lidt over 500 kroner, og alene på forudbestillinger kommer indtægterne på trøjerne til at lande på godt og vel 1,6 milliarder kr.

Avis: Liverpool-skifte er 99 procent sikkert

‘Super Eagles’ – de fantastiske ørne – som Nigerias landshold også kaldes, debuterede med de svedige retro-trøjer i en kamp mod Serbien i marts. Den kamp har været med til at hype trøjerne yderligere.

For tiden er det kun falske kopier af trøjen, man har kunnet købe – særligt udvalgte personer har dog fået lov til at vise den ægte vare frem på de sociale medier.

Foto: Matthew Lewis/Getty Images

Foto: Matthew Lewis/Getty Images

For tre år siden indgik Nike og det nigerianske fodboldforbund en sponsoraftale. Med den scorer nigerianerne lidt over seks millioner kroner om året – dermed er de alene med forudbestillingerne, gået glip af en hulens masse penge.

Der er ikke tvivl hos fodboldfans verden over. Dette er en af de fedeste trøjer i nyere tid, og derfor er den også et allemandseje, som de fleste efterspørger.

Hvad tænker du om Nigerias trøje? Skal du også have en?

Officielt: Iniesta solgt – efter 22 år hos Barcelona er det slut