Af Anders Lang Jensen
I den hjemlige liga er hovedstadsklubben fra Madrid historisk langt efter rivalerne fra FC Barcelona i den spanske liga. Suveræne Barcelona buldrer frem mod et mesterskab, mens Real Madrid har alvorlige problemer.
I Champions League var resultaterne i efteråret dog bedre, men kongeklubben fra den spanske hovedstad endte stadig nummer to i deres gruppe, efter engelske Tottenham leverede et imponerende gruppespil og snuppede førstepladsen.
Dermed skulle Zinedine Zidanes tropper møde en anden 1´er, og her kom franske PSG op af bowlen. En sand bombe mellem to kæmpeklubber allerede i Champions Leagues første knockoutrunde. Den franske træner er i problemer på Bernabeu.
Ifølge den spanske avis AS vil franskmanden dog først skyde en del af skylden for den indtil videre horrible sæson på en stjernespiller i klubben. For akut at sende et signal til truppen, vil Zidane sælge den spanske midtbanespiller Isco til sommer.
Isco var en stor profil for holdet i sidste sæson, der stort set vandt alt, hvad klubben spillede for. Champions League-triumf og et spansk mesterskab kom i hus. I denne sæson har Real Madrid dog været mere end langt fra det tidligere niveau, og det samme har Isco.
Spørgsmålet avisen også stiller, er om den franske træner overhovedet vil være der til sommer hos Real Madrid. En fyring hænger i luften, og sådan én kan angiveligt blive Iscos redning, hvis midtbaneteknikeren ønsker at blive på Santiago Bernabeu.
Los Blancos er allerede hele 19 point efter førerholdet fra FC Barcelona i den spanske La Liga. Det lugter af en udrensning i det spanske, som det normalt gør, når mægtige Real Madrid ikke leverer, hvad præsidenten Florentino Perez ønsker.
Store dele af spillertruppen, og så måske en ny træner, ligner hvad sommeren skal bringe af nye ting for Madrid-klubben, som ikke accepterer nogen form for dårlig sæson.
LÆS OGSÅ:
WHAT?: Liverpool vil have ENDNU en Monaco-stjerne