Ghaneser modtager sjov overgangssum i skifte til tyrkisk klub.

Dette transfervindue har været domineret af transfers til flere millioner kroner. Men send lige en tanke til Mohammed Sumaila, som har sikret sig selv en meget sjælden aftale.

Fodboldverdenen har set nogle vanvittige handler finde sted denne sommer – men der er særligt én handel i Tyrkiet, som pryder mange forsider i øjeblikket, og dét af en ganske særlig grund.

Mohammed Sumaila skrev for nyligt under på en kontrakt, der har en varighed af en måned med den tyrkiske klub Yourkalispor. Men beløbet for den ghanesiske angriber har taget alle med storm.

Den tyrkiske klub har nemlig betalt hele 4,5 liter olivenolie for at få fingrene i Sumailas underskrift. Et tilbud, Sumaila efter længere tids overvejelse accepterede.

LÆS OGSÅ: Avis: Milan skiller sig af med garvet trio

Sumaila afslører, at klubben, der stammer fra en lille landsby, ikke havde nogen penge at tilbyde ham, og i stedet derfor måtte ty til kreative midler. Derfor faldt valget på olivenolie produceret af lokale bønder.

Til Haberturk.com udtaler Sumaila følgende:
– Jeg ankom til landsbyholdet efter en invitation fra Tayfun Albayrak. Han sagde, at landsbyboerne ville give mig den olivenolie, de havde produceret, og jeg accepterede tilbuddet.

Om de internationale storklubber benytter sig af samme strategi, når de i fremtiden skal hente superstjerner, må vi vente at se.

LÆS OGSÅ: Danmarks EM-darling: Jeg er tæt på at være et geni