Det er igen blevet det tidspunkt på året, hvor EA Sports lancerer den næste officielle Fifa trailer. Nedtællingen til Fifa 15 er nu begyndt og når man har set traileren, ved man at der er noget at glæde sig til. Gør klar til endnu et år med smadrede kontrollere og karakterer der sejler ned ad. Fifa 15 er klar til at stjæle alt din opmærksom og overtage dine aftener. Hvert år stiller folk igen og igen spørgsmålet: Hvordan kan Fifa gøres bedre? Det giver vi dig svaret på i dette indlæg og herunder finder du den officielle Fifa 15 trailer.

Hvilke nye features indeholder Fifa 15 så?

Fifa 15 indeholder en række nye features og forbedringer. Vi har her lavet en liste over, de nye ting som Fifa 15 bl.a. rummer:

Følelsesmæssig intelligens

Det er nu muligt at få spillerne til at vise følelser i Fifa 15. Spillerne reagere ud fra hvordan kampen går, fuldstændig ligesom de gør i virkeligheden. Der er over 600 nye følelsesmæssige reaktioner og spillerne har en holdning til alle med- og modspillere. Det betyder at spillerne reagere overfor hinanden også, f.eks. hvis en spiller ikke gør det godt nok eller omvendt hvis han gør det godt.

 

Dynamisk Match Præsentation

De fleste Fifa spillere er nok ved at være godt trætte, af at kommentatorene bruger de samme kommentarer igen og igen, og at de bruger dem på de forkerte tidspunkter. Dette problem skulle angiveligt være løst i Fifa 15, hvor kommentatorene har fået et bredere udvalg af forskellige kommentarer. Kommentatorene vil være med til at fremhæve holdenes fans og deres reaktioner på de forskellige kampbegivenheder. Fansenes sange vil passe til den klub der spillere og bænken vil nu kunne reagere på kampbegivenheder f.eks. scoringer. Samtidigt vil der blive mulighed for at lave 10-mands mål fejringer.

 

Hold taktik

Dine holdkammerater og modstandere opfatter nu, hvad der sker i kampen og reagere på det. De ændrer deres taktik efter kampens forløb. “Park the Bus,” “In the Mixer,” og “Time Wasting,” er nogle af de taktikker man kan komme op imod.

Autentisk spiller udseende

Spillerene i Fifa 15 ligner mere end nogensinde de rigtige spillere i ansigterne. Spillerenes tøj bevæger sig mere realistisk og det kan i Fifa 15 også blive beskidt og vådt.

 

Living Pitch – Mere detaljeret bane

Fodboldstøvler efterlader nu mærker i banen og spillerenes tøj kan blive beskidt. De forskellige mærker fra støvler og tacklinger, vil altså kunne ses på banen i løbet af en kamp. Der er animerede reklamer med i spillet og så kan hjørneflagende også bevæge sig, hvis de bliver ramt.

 

Balance og kontrol

Spillerne har fået forbedret balance, f.eks. når de sprinter. De har bedre kontrol over bolden og der er kommet flere forskellige vendinger. Spillerne laver realistiske berøringer når de skal aflevere, drible og tage bolden ned og samtidigt er boldens bevægelser blevet mere realistiske. Afretninger ved f.eks. skud er også blevet mere realistiske.

 

Mand-til-mand dueller

Spillerne er nu i stand til at bruge hele kroppen til at forsvare bolden med. De hiver i trøjerne og er bedre til at bruge skulderskub til at tage bolden fra modstanderen.

 

Kontrol af dødbolde

I Fifa 15 vil man have bedre kontrol over sine spillere ved dødbolde, både når man forsvare og angriber.

Forudbestil Fifa 15

Vent ikke til at dommerfløjten sætter kampen igang. Bestil før Fifa 15 kommer i butikkerne. Så snart det bliver muligt at forudbestille Fifa 15 i Danmark, vil der komme et link her. Følg med på vores Facebook side – her vil vi løbende opdatere med nyheder.

Tid til at vente og blot lade fodbolden tale sit eget sprog.