Paul Pogba kan lige nu godt betragtes som en af fodboldverdens hotteste navne. Efter han skiftede sin anonyme tilværelse i Manchester United ud, med en fast plads hos de italienske mestre, Juventus, er det kun gået fremad for den 21-årige franskmand. Han er hurtigt blevet en vigtig del af holdet og har på rekordtid opnået stjernestatus hos både Den Gamle Dame og på det franske landshold. Pogba har tidligere udtalt, at et skifte til Spanien kunne være interessant, det kan du læse om her: Pogba vil til Real Madrid, men kun hvis han får fuld ret over sit eget ansigt. Ifølge mediet L ‘Equipe ser Pogbas skifte til Spanien ud til at blive afblæst og i stedet er der bud efter ham fra Manchester. Men denne gang er det dog fra den blå del. Manchester City.
Vanvittigt kontraktudspil
Vi har tidligere skrevet om Manchester Citys interesse i landsholdsstjernen, hvor klubben var klar til at tilbyde 650 millioner kroner for Pogba, men de kunne på daværende tidspunkt ikke lægge en kontrakt på bordet. Det kan de nu, godt en måned senere, og det er ikke en lille løn, Pogba kan hæve, såfremt han vælger at bytte de zebrastribede trøjer ud med de lyseblå, som Manchester City bærer. Ifølge L ‘Equipe er Premier Leagues nummer to klar til at tilbyde Pogba 2,5 millioner kroner om ugen.
Læs også:Premier League Overblik: De er på vej væk fra deres klubber
Den nye Toure
Paul Pogba er af mange eksperter blevet kaldt for den nye Yaya Toure, fordi de på mange punkter minder om hinanden med deres fysik, plads på banen og styrke i pasningsspillet. Dette har Manchester City set og derfor har de altså udset Pogba til at være Toures fremtidige afløser, da Toure lige har rundet 32 år.