4 – Vincent Kompany
Som blot 17-årig tørnede Vincent Kompany allerede ud for førsteholdet hos Anderlecht i den bedste belgiske række. Her blev han anset som en defensiv midtbanespiller, og gjorde det ganske fint.
Faktisk gjorde han det så godt, at han blev opsnappet af HSV, der købte ham til Tyskland, hvor han skulle erstatte Daniel van Buyten.
Efter to år i Bundesligaen, fik han muligheden for at tage skridtet videre til England, hvor Manchester City stod klar med en kontrakt til den unge belgier. Klubben var netop i gang med at forvandle sig, og havde Mark Hughes ved roret. Waliseren brugte ham på hans naturlige position indtil 2010.
Selv om han gjorde det acceptabelt som defensiv midtbanespiller, så det ikke ud til, at han personligt kunne følge med Citys fremgang. Det ændrede sig dog ved begyndelse af det næste årti, hvor han begyndte at husere på centerbacken.
Når vi spoler tiden otte år frem, kan vi nu anerkende, at det var det rette valg af Mark Hughes. Kompany er en af de bedste forsvarsspillere i Premier Leagues historie, og en af de bedste kaptajner i verdenen. Han er på vej til at skulle løfte sit tredje Premier League-trofæ i slutningen af denne sæson – og der kunne sagtens tilføjes flere trofæer i fremtiden til trofæskabet. Godt set, Mark Hughes.
3 – Ryan Sessegnon
En historie, som næsten til forveksling ligner den om Gareth Bale. Fulhams 17-årige englænder er en superstjerne i støbeskeen. Ligesom Bale, begyndte han at træde frem som venstreback, men hans evner med bolden var bare for gode til at han kunne fortsætte på den position.
Han blev rykket frem til venstre kant, og her har han så absolut ikke skuffet. Tallene taler for sig selv. 14 mål og seks oplæg i 40 Championship-kampe.
Næsten enhver engelsk klub drømmer om at have et sådant talent af egen avl. Tottenham er efter sigende interesserede i Fulham-spilleren. Måske får han samme succes som Bale – hvem ved?
LÆS OGSÅ: Noget stort på vej: Neymar har sendt denne besked til Messi på Twitter
Benyt pilene nedenfor, hvis du ønsker at bladre