I aften går det løs mellem Liverpool og Real Madrid i denne sæsons Champions League-finale. Fans fra begge klubber – og neutrale tilskuere verden over – er spændte på kampen. Og hvis man ikke ved, hvem man skal holde med, kan man jo altid iklæde sig en trøje, der repræsenterer begge klubber.

Det har disse to fans gjort. Er det galt eller genialt – hvad synes du?

Det kommer som lidt af en overraskelse, at Liverpool FC er nået frem til denne sæsons Champions League-finale. Klubben indtrådte i den sidste playoff-kamp før gruppespillet. Her mødte man Hoffenheim, som man slog ud med sammenlagt 6-3.

Dermed er Liverpool for første gang i Champions League-finalen siden 2006/07-sæsonen, hvor AC Milan revancherede sig. Finalen i 2007 blev tabt med 1-2.

I 2004/05 troede man ved pausefløjt også, at Liverpool ville tabe finalen. Men sådan skulle det ikke gå. På trods af at være nede 3-0, da der blev fløjtet til pause. Efter mål fra Steven Gerrard, Vladimir Smicer og Xabi Alonso fik Liverpool dog udlignet til 3-3, og vandt sidenhen straffesparkskonkurrence på grund af mesterlige præstationer fra den polske målmand, Jerzy Dudek.

Læs også: Nyheder fra Spanien: Liverpool byder £131 millioner på Coutinho-erstatning

Mon finalen i Kiev i denne sæson bliver lige så dramatisk og hektisk? Vi kan kun håbe.

Der er lagt op til noget af et brag, hvor Cristiano Ronaldo og Mohamed Salah ser ud til at blive de helt store stjerner. Med 44 mål i denne sæson har egyptiske Salah skrevet sig ind i historiebøgerne som en af de mest giftige angribere i Liverpool. Lørdag kan han tilføje flere mål på cv’et i denne sæson.

Mohamed Salah skiftede fra AS Roma til Liverpool for £35 millioner sidste sommer, og siden da har han ikke set sig tilbage. I hans debutsæson med Liverpool har han blandt andet vundet Den Gyldne Støvle, og i aften kan han altså også vinde Champions League med The Reds.

Læs også: Enlig hooligan angriber fredelige Liverpool-fans: Efter ét slag er han slået ud