Liverpool har været kædet sammen med et par kvalitetsfulde målmænd indtil videre i dette transfervindue. Barcelonas hollandske målmand, Jasper Cillessen, er en af dem.

Foto: Christopher Lee/Getty Images

For et par dage siden kunne Mundo Deportivo melde, at Jürgen Klopp med al hast er på udkig efter en ny målmand – og her kunne Cillessen være en mulighed.

Mundo Deportivo påstod, at de spanske mestre ikke ville sælge deres andetvalg mellem stængerne. Og at de kun ville af med ham, hvis frikøbsklausulen på de 450 millioner kroner blev aktiveret.

Nu melder et andet spansk medie, nemlig Marca, at de catalanske giganter er på udkig efter en erstatning til valget som andenmålmand. Og det kunne tyde på, at Jasper Cillessen er på vej væk fra Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Agent bekræfter: Liverpool vil have Fekir

Marca skriver også, at Liverpool og en række andre klubber i Premier League er interesserede. I virkeligheden kan Barca nøjes med et bud i størrelsesorden 225-250 millioner kroner. Den 29-årige målmand kostede dem kun 100 millioner kroner i sin tid.

Cillessen er en solid målmand, som besidder alle de vigtige egenskaber, der kræves af en keeper i nutidens fodboldverden. Og en sum på 250 millioner kroner er faktisk slet ikke så stort et beløb for en klub af Liverpools størrelse. I vintervinduet betalte man 640 millioner kroner for Southamptons Virgil van Dijk.

I sidste sæson startede den tidligere Ajax-målmand kun inde i den spanske pokalturnering. Han var fast mand i alle ni kampe i turneringen. Her holdt han buret rent syv gange, og indkasserede kun to mål. Hans præstationer førte blandt andet til, at Barcelona kunne løfte Copa del Rey-trofæet.

LÆS OGSÅ: Afstemning: Hvor spiller Christian Eriksen i næste sæson?