Efter det i sidste uge kom frem, at Danmark skal møde Sverige i de altafgørende playoff-kampe om EM i Frankrig næste sommer, har der været kamp for at få fingre i billetter til begivenheden. Det har været umanerligt svært for danskerne og flere har klaget. 

Når de danske vikinger møder de gule ærkerivaler fra nord, en gang i november, kommer der formentligt til at være totalt usolgt i Parken. Da billetterne til kampen i Parken, blev sat til salg, var der rift om dem og de var hurtigt udsolgt. Dette har flere danske fodboldfans klaget til DBU om og de håber, at der i fremtiden vil blive taget bedre hånd om de ‘reelle fans’.

Læs også: Disse tre kan blive Danmarks næste landstræner

På nedenstående grafik, udarbejdet af dr.dk, kan man se, hvordan billeterne er fordelt mellem danskerne.

Grafik: Ninni Munch Petterson, Kilde: dbu.com, bragt på: dr.dk

37.500 billetter er fordelt således, at kun 25.000 af dem, er blevet sat til salg i det offentlige rum. Resten, 12.500, er gået til alt fra sponsorer til svenske fans og frivillige.

Læs også: Klopp tager denne spiller med fra Dortmund til Liverpool

Det meste af Danmark er fodboldinteresseret og derfor mener flere fodboldentusiaster af DBU har fejelt, og at det simpelthen ikke er optimalt. Er du en af disse såkaldte skeptikere så slå koldt vand i blodet og tag det roligt, for der er håb forude.

“Det er ikke helt slut endnu. Indtil videre er der tale om op til 500 (billetter, red.), men om der kommer flere, ved vi ikke endnu. Vi har ikke fået alle bestillingerne fra lokaunionerne og sponsorerne ind endnu.” Sådan forklarer Jacob Lauesen, der er chef for forretningsudviklingen i DBU.