Det er ikke lang tid siden, at der dryssede støv ned fra stjernerne, når man bare hørte navnet Rafael van der Vaart. Men siden da er der løbet meget vand over åen – og den hollandske stjernespiller kan nu ikke engang få spilletid i danske FC Midtjylland.
Dog fejler hans selvtillid så absolut intet. Han mener nemlig, han kunne være blevet kåret til verdens bedste spiller. Hvis blot han havde haft mere fart i benene.
Rafael van der Vaart vandt aldrig Ballon d’Or – og ifølge hollænderen er det en fejl.
Med lidt mere fart i benene, kunne han nemlig have vundet den prestigefyldte pris, som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi i disse tider skiftes til at modtage.
LÆS OGSÅ: Aftalen er på plads: Griezmann er nået til enighed med denne storklub
Rafael van der Vaart, der til daglig spiller for FC Midtjylland i Superligaen, har et meget stabilt cv bag sig. Han har nemlig spillet i storklubber som Real Madrid, HSV. Og så må vi ikke glemme, at han har været tæt på at vinde VM-guld med det hollandske landshold.
Men nu er Rafael van der Vaart fyldt 35 år, og hans karriere har segnet noget hen. Nu kan han end ikke få fast spilletid i Superligaen. I et interview med FourFourTwo, åbner den hollandske stjernespiller nu op.
– Jeg mener, at fart kan gøre en kæmpe forskel. Farten til at gå forbi en modstander, og ikke blive overhalet.
– Jeg tror, jeg kunne havde vundet Ballon d’Or, såfremt jeg havde været lidt hurtigere, siger Rafael van der Vaart i et længere interview med FourFourTwo.
LÆS OGSÅ: Liverpool er nået til enighed med stjernespiller – pris: 700.000.000 kroner
Manglede fart: Det var en hæmsko for mig
Den manglende fart har altid hæmmet Rafael van der Vaart, som ellers er en teknisk dygtig fodboldspiller. Særligt i hans tid i Real Betis blev han siet fra af den daværende træner, Pepe Mel.
– Træneren i Betis sagde til mig, at jeg var den bedste spiller med en bold. Alligevel kunne han ikke bruge mig. Han havde brug for hurtigere spillere i den midterste del af banen, fortæller Rafael van der Vaart blandt andet i interviewet.
FC Midtjylland kæmper i denne sæson om guldet sammen med Brøndby IF. De to klubber mødtes i sidste uge, og her kunne Drengene fra Vestegnen køre hjem med tre point i bagagen takket være Kasper Fiskers mål til 1-0, som måske, måske ikke sendte guldet til Vestegnen.
LÆS OGSÅ: Italien i stor sorg: Fiorentinas anfører er fundet død