Karim Benzema har været rygtet til Arsenal hele sommeren, og nu sætter den tidligere Arsenal-legende yderligere lus i pelsen ved at udtale, at Arsenal kan vinde det engelske Premier League trofæ samt Champions League, hvis de er i stand til at hente verdenstjernen, Karim Benzema.

Arsenal sikrede sig i sidste uge en pokal, da de vandt Charity Shield imod Chelsea ved en 1-0 sejr med mål af Oxlade-Chamberlein.

Ifølge Dailymail er Arsene Wenger opsat på at udvide truppen med et indkøb af den tidligere Lyon-angriber, Benzema. Prisen på Benzema skulle efter sigende være på omtrent 480 millioner kroner.

Læs også: Usmanov: Arsenal er en signing væk fra Champions League-triumf

Arsenal har ikke vundet Premier League siden sæson 2003/2004, hvor Thierry Henry var ophavsmand til en lange række scoringer, der i sidste ende sørgede for at Arsenal sikrede sig guldet, samt gik ubesejrede igennem hele sæsonen.

Henry: Arsenal mangler supplement i angrebet

Thierry Henry udtaler følgende:

– Med kun Giroud i angrebet kan man ikke vinde ligaen, de mangler en anden type angriber. Jeg synes at Giroud gør det rigtig godt – han scorede 14 mål i 18 kampe, det er fantastisk.

– Men nogle gange skal man bruge en anderledes type angriber, og jeg tror, hvis de kan få fat i Benzema, så er de pludselig store favoritter til mesterskabet samt Champions League.

Arsenal har indtil nu kun hentet Petr Cech i denne sæson, og Wenger indrømmer, at han vil tage et kig på transfermarkedet for at skaffe en speciel spiller.

Læs også: Billeder afslører: Messi tager kvælertag