Chelsea og flere andre klubber i Premier League har angiveligt slået lyttelapperne ud, efter Gonzalo Higuain har indrømmet, at han gerne vil optræde for en Premier League-klub en dag.

Gonzalo Higuain of Juventus between Paolo Cannavaro of Sassuolo and Francesco Acerbi of Sassuolo during the Serie A match between Sassuolo and Juventus at Mapei Stadium, Reggio Emilia, Italy on 29 January 2017. Photo by Giuseppe Maffia. (Photo by Giuseppe Maffia/NurPhoto via Getty Images)

Den argentinske landsholdsspiller har kastet yderligere benzin på bålet, ved at fortælle, at han meget vel kan ende med at forlade Juventus denne sommer.

Higuain er efter sigende en af mange angribere, som Chelsea følger nøje i disse dage. De vil nemlig gerne løse de offensive problemer, de har døjet med i den forgangne sæson.

Alvaro Morata har ikke formået at finde sit bedste jeg frem, siden han ankom til The Blues sidste sommer. Med 15 mål i 48 kampe, mangler Chelsea en kynisk afslutter. Morata er da også blevet kædet sammen med en retur til Juventus, allerede inden, han nåede at få set sig om i Londons gader og stræder.

LÆS OGSÅ: Fekir til Liverpool? Nu afviser Lyon snakken

Juventus er en klub, han kender aldeles godt. Her spillede han nemlig fra 2014 til 2016.

Og efter de sidste kommentarer, som er kommet i forbindelse med testkampene forud for VM-slutrunden, rygtes det nu, at den 30-årige Higuain kan rykke den anden vej og søsætte et skifte til Stamford Bridge.

Til ESPN i Argentina, fortalte angriberen følgende.

– Jeg har en kontrakt med Juventus, og ingen har sagt noget andet. Jeg forholder mig meget rolig. Min sjæl befinder sig i Torino lige nu. Men jeg ville elske at spille i Premier League. Den liga fascinerer mig en del.

LÆS OGSÅ: Tidligere VM-vinder til Pogba: Du kommer til at sidde på bænken!