Liverpools træner Jürgen Klopp har antydet hans transferplaner denne sommer, efter spekulationerne er begyndt at hobe sig op omkring deres interesse for Lyons stjerne, Nabil Fekir.
I øjeblikket fokuserer ‘The Reds’ primært på morgendagens Champions League-finale mod Real Madrid, men det ser ud til, at klubben også kunne have transferplanerne til næste sæson med på flyet til Kiev.
Canal Plus, skriver – i følge Metro – at Liverpool er tæt på at lukke en aftale beløbende sig til £62 millioner med Nabil Fekir, som ligner en ideel tilføjelse til truppen.
Avis: Liverpool-skifte er 99 procent sikkert
Og det bakkes op af de seneste citater fra Jürgen Klopp, som i et interview med Daily Mirror, slår fast, at hans mandskab i øjeblikket arbejder på at erstatte Philippe Coutinho på den offensive midtbane denne sommer.
Den brasilianske landsholdsspiller var et stort tab for giganterne fra Merseyside, da han i januar besluttede sig for at skifte til Barcelona.
Jürgen Klopp nævner dog også Adam Lallanas skade som et stort tab for hele holdet.
Den mest populære trøje i øjeblikket: Skal du også have den?
Da han blev spurgt om sine kommende transferplaner med Liverpool, fortalte Klopp følgende til The Mirror.
– Hvad vi gør? Vi har allerede hentet Naby Keita ind – en fantastisk spiller. Vi arbejder på at hente et par flere ind, og det kommer også til at ske.
– Men vi har allerede nu en trup, som bør være i stand til at slutte højere i tabellen.
– Tænk på, at vi har spillet sæsonen uden Lallana, og en halv sæson uden Coutinho. To af de bedste spillere i hele Premier League. De spillede ikke på banen for os.
– Kunne du mon forestille dig, hvis Philippe Coutinho stadig var hos os?, spørger Klopp retorisk.