Han har spillet VM for Uruguay, og han har spillet i storklubber som Manchester United, Inter Milan og Atlético Madrid. Men nu kan Diego Forlán være på vej til noget så eksotisk som norsk fodbold.

(Photo by Gareth Copley/Getty Images)

Det er dog ikke et skifte til Nicklas Bendtners og Mike Jensens klub, Rosenborg, som Forlán i øjeblikket forbindes med. Der er derimod tale om Sandefjord, som ligger på en beskeden 11. plads i Eliteserien.

En tidligere scout i Schalke 04, med et indgående kendskab til sydamerikansk fodbold, udtaler følgende til det norske nyhedsbureau, NTB:

  • Jeg kan bekræfte, at der arbejdes på at få Forlán til Sandefjord. Han kan selvfølgelig tilføre holdet noget, selvom han ikke har spillet i seks måneder.

Læs også: 743.000.000 kroner ikke nok: Juventus afviser GIGANTISK bud på stjernespiller

  • Jeg kender Forlán fra tidligere, og han har bekræftet for mig i weekenden, at han er klar til at spille for Sandefjord i efteråret. Der er en lille chance for, at det kommer til at ske (skiftet, red.).

Diego Forlán så i weekenden Sandefjords kamp mod Tromsø på nettet, og stopklodsen i forhold til et skiftet, skulle ifølge Liverød være, om Sandefjord er i stand til at betale den løn, Forlán forlanger.

Terje Liverød har boet i Sydamerika i en del år, og han har derfor et indgående kendskab til sydamerikanske spiller. Han kommer oprindeligt selv fra Sandefjord.

Forlán spillede i Manchester United fra 2002 til 2004, og han blev således engelsk mester med klubben i 2003. Angriberens seneste kontrakt var med Mumbai City i Indien, men han har også spillet i klubber som Inter Milan og Atlético Madrid.

Diego Forlán var også en del af det uruguayanske landshold, som endte nummer fire ved VM i Sydafrika i 2010.