Efter at have smadret Manchester City med 5-1 over to kampe i kvartfinalerne i Champions League, er der nu atter spirende håb på Merseyside. I hvert fald i den røde ende af flodens bredder – klubben har stadig meget at spille for i denne sæson.

Foto: Paolo Bruno/Getty Images)

Selvom Jürgen Klopps mandskab ikke bør frygte nogle mandskaber i fredagens lodtrækning efter de imponerende præstationer mod Manchester City, så må man alligevel forvente, at de helst vil trække AS Roma, som virker til at være den letteste modstander. Man bør dog have i mente, at italienerne kom tilbage fra et 4-1-nederlag mod FC Barcelona, og vendte tingene rundt på Stadio Olimpico i Rom. Her blev Ernesto Valverdes tropper blæst ud af banen, og endte med at tabe 3-0.

Og netop AS Roma gemmer på lidt af en guldfugl. Der er tale om den brasilianske målvogter, Alisson, der ikke lader mange mål gå ind. Han har været noget af en åbenbaring, siden han fik sit gennembrud på førsteholdet i denne sæson.

Liverpool har ad flere omgange været nævnt som en mulig destination for den 25-årige brasilianers videre færd.

For at være retfærdig over for Loris Karius, så har han set sikker ud på kassen, siden det lykkedes ham at erobre Jürgen Klopps tillid. Men han har i gennemsnit reddet 13% færre skud end Alisson i liga-sammenhæng.

LÆS OGSÅ: Stjernespiller truer med at forlade Real Madrid: Han har tilbud fra Liverpool og Manchester United

I europæisk sammenhæng er marginen noget lavere – her redder Alisson kun fire procent flere skud end Karius.

Men selv om det har forløbet forholdsvist gnidningsfrist, siden Mignolet blev vraget, så er der stadig problemer med visse aspekter af Karius’ spil.

Blandt andet var han usikker, da han skulle bokse bolden væk. Det var da også lige ved at gå helt galt. Heldigvis for den tyske målmand, så blev målet annulleret.

LÆS OGSÅ: Avis: Liverpool vil skille sig af med seks spillere – se hvem her

De næste kampe kan meget vel definere Karius’ fremtid

Hvordan tyskeren præsterer i de næste to Champions League-kampe (eller tre), kan meget vel komme til at afgøre hans fremtid. The Reds har brug for en sikker sidste skanse, de kan stole på i de vigtige kampe.

Med rent bur mod både Shakhtar Donetsk og Barcelona i denne sæson, så vel som mod Atlético Madrid, AC Milan, Chelsea og det engelske landshold i denne sæson, har Alisson for alvor bevist sit værd.

Om Alisson Becker overhovedet kan købes for penge, og i givet fald hvor mange, oplyses ikke.

LÆS OGSÅ: Liverpools fans elsker det, Jürgen Klopp gjorde mod Pep Guardiola: Se episoden her