af: Emil Plovgaard

Liverpools forsvarsspiller, Joe Gomez’ sæson er ovre. Det bekræfter hans egen klub nu i en meddelelse. Backen undergik tirsdag en operation i anklen.

Foto: Laurence Griffiths/Getty Images,

‘Liverpool kan bekræfte, at Joe Gomez har været til operation på grund af en ankelskade’, lyder en meddelelse på Liverpools officielle hjemmeside.

‘Operationen, som nu har blotlagt problemet, betyder, at den 20 år gamle Gomez ikke kan spille nogen rolle i de to sidste kampe i denne sæson og går glip af VM med England.

20-årige Gomez har været fast mand på Jürgen Klopps Liverpool-mandskab i denne sæson, og fik 21 optrædener fra start i Premier League, før han pådrog sig en skade.

LÆS OGSÅ: Bare rolig: Ronaldo bliver 150 procent klar til Champions League-finalen

Hans sidste liga-kamp var mod Stoke den 28. april. Her spillede han alle 90 minutter i et 0-0-opgør.

‘Gomez når dog at blive klar til Liverpools pre-season-kampe i juli, efter en længere genoptræningsperiode’, tilføjer klubben.

Med Gomez ude, er det næsten sikkert, at Trent-Alexander Arnold kommer til at starte på højre back. Men med Nathaniel Clyne fit igen, er Klopp splittet i forhold til et valg.

LÆS OGSÅ: Can skriver ikke under på ny kontrakt: Liverpool og Juventus bytter spillere

The Reds har dog problemer med flere skader på midtbanen, hvor Alex Oxlade-Chamberlain er langtidsskadet. Emre Can døjer med en mindre skade med ryggen.

Adam Lallana er for nylig vendt tilbage til træning, men er angiveligt ikke kampklar endnu.

Liverpool har kun én kamp tilbage i Premier League. Den spilles, når de søndag den 13. maj møder Brighton & Hove Albion hjemme på Anfield.

Den største kamp i denne sæson har de dog endnu til gode. Real Madrid venter i Champions League-finalen lørdag den 26. maj i Kiev.

LÆS OGSÅ: Nu er den hjemme: Liverpool er nået til enighed med Nabil Fekir