Det danske stortalent Pierre-Emile Højbjerg kan være på vej væk fra de tyske mestre Bayern München. Det skal nok ikke være permanent, men nærmere på en lejeaftale. De tyske konkurrenter fra Bayer Leverkusen har vist stor interesse, og nu melder AC Milan sig også på banen.
20-årige Højbjerg var i foråret udlejet til den tyske klub Augsburg, og han håbede på at kunne komme tilbage til Bayern og få fast spilletid. Chancerne for spilletid blev også større, da Bastian Schweinsteiger skiftede til Manchester United. Højbjerg kunne dog se skuffet til, da Bayern München hentede den chilenske stjerne, Arturo Vidal, som ligesom Højbjerg er midtbanespiller.
Læs også:Mourinho vil have 715.000.000 af Abramovich til spillerbud!
Derfor skal Højbjerg finde en klub, hvor det står på fast spilletid. Han er en eftertragtet herre, og der er selvfølgelig klubber, som står klar til at få fat i stjernefrøet. En af dem er Bayer Leverkusen, som er desperate efter at få en midtbanespiller, da deres nyindkøb Charles Aranguiz for nyligt blev langtidsskadet.
Samtidig har AC Milan også været ude med snøren, eftersom det tidligere italienske storhold har brug for en spiller, som kan få dem tilbage i toppen af Serie A. Spørgsmålet er bare, om Højbjerg gider at blive udlejet igen, eller om han vil blive og kæmpe med verdensstjernerne om en plads i startopstillingen.
Læs også:Balotelli flygter fra Liverpool og går ned i løn!
Selvom han ikke får fast spilletid i sin klub, er han allerede blevet fast mand på det danske A-landshold, og han var også med U21-landsholdet til EM i Sverige, hvor man nåede helt til semifinalen.
Der er en grund til at klubberne er efter ham, og han kan gå en stor fremtid i møde lige meget, hvor han ender. Hvis du er i tvivl om Højbjergs kvaliteter, kan du tjekke dette supermål ud, som han scorede under sin tid i Augsburg: