Af Anders Lang Jensen

I aften krydser to europæiske storklubber klinger i Champions Leagues ottendedelsfinaler. Første er i aften i London, når Messi og co. kommer på besøg i det første af to opgør på Stamford Bridge.

Spanske FC Barcelona er favorit til samlet set at gå videre, men Chelsea skal man aldrig dømme ude, og kampen om en billet videre i turneringen bliver utrolig tæt. Her på fodboldspilleren.dk har vi nu sat os for at vælge det bedste kombinerede hold med spillere fra Chelsea og Barcelona.

Thibaut Courtois (Chelsea)

Tyske Marc-Andre ter Stegen fra Barcelona er også en verdensklassekeeper, men vi føler ikke, at man her kan komme udenom den belgiske stjernemålmand fra Chelsea.

Cesar Azpilicueta (Chelsea)

En stærk, stærk defensivspiller og skal klart være med på højrebacken her.

Samuel Umtiti (Barcelona)

Den franske midtstopper er voldsomt stærk, og i tæt duel med danske Andreas Christensen får han pladsen.

Gerard Pique (Barcelona)

Barcelonas defensive styrmand. Han skal selvfølgelig på dette mandskab. Uden tvivl.

Jordi Alba (Barcelona)

På venstrebacken er den lynende hurtige Alba et sikkert kort, og han er utvivlsomt også den bedste til positionen af de spillere, der i denne udvælgelse er tilgængelige. Spiller fremragende for tiden.

N’Golo Kante (Chelsea)

Kanon defensiv midtbanemotor som ville være en stjerne på alle hold i verden. Den lille franskmand skal uden tvivl være med her.

Andres Iniesta (Barcelona)

Elegant og smukt spiller han sin fodbold. Og han bliver ved med at være på toppen og sætte sine holdkammerater op på imponerende vis.

Sergio Busquets (Barcelona)

Verdens måske bedste defensive anker på midtbanen. Teknisk god og gør, hvad der er brug for hver gang. Den stærke catalonier skal være med på mandskabet.

Lionel Messi (Barcelona)

Én af verdens bedste. Han er bare med. færdig bum. Og mon ikke han endelig får scoret mod Chelsea?

Eden Hazard (Barcelona)

Den belgiske troldmand er stjernen i Chelsea og er interessant for alle øvrige storklubber. På venstrekanten skal Hazard selvfølgelig ligge.

Luis Suarez (Barcelona)

Uhyggelig skræmmende angriber der scorer og scorer konstant. Har efter en svær sæsonstart virkelig fundet målnæsen, som vi kender ham.

LÆS OGSÅ:

Voldsomt: Liverpool henter Tottenham-stjerne til Anfield!