Liverpool er i øjeblikket i fuld gang med, at sikre sig en plads i den eftertragtede top 4 i Premier League, som giver adgang til Champions League. Udover kampen på banen, så kæmper klubben også en kamp på transfermarkedet i øjeblikket, hvor de arbejder hårdt for at sikre sig nogle af sommerens første signings.
Liverpool har i de seneste år været særdeles aktive i sommervinduet og noget tyder på, at dette også vil være tilfældet denne sommer. Liverpool forhandler eftersigende i øjeblikket med den portugisiske klub, SL Benfica. Forhandlingerne skulle dreje sig om en af Benficas helt store stjerner, kantspilleren Eduardo Salvio.
Eduardo Salvio fakta
Eduardo Salvio er 24 år gammel og han spiller også på det argentinske landshold. Han har i denne sæson, indtil videre spillet 30 kampe for Benfica, hvor det er blevet til 12 mål og 5 assists. Han regnes for en af de mest lovende argentinske fodboldspillere i øjeblikket. De portugisiske klubber har altid været kendt for, at skrue prisen voldsomt i vejret, når de har solgt deres spillere til andre europæiske klubber. Dette er også tilfældet i denne omgang, hvor prisen der forhandles om, menes at ligge på cirka 400 millioner kroner for at få ham over i en Liverpool FC trøje.