Det er ikke nemt at være FC Barcelona for tiden. Det lader ikke til, at ret mange klubber er interesserede i at sælge deres profiler til den catalanske klub.
FC Barcelona og den brasilianske midtbanespiller, Philippe Coutinho, ser ud til at være faldet for hinanden. Men engelske Liverpool vil ikke lade deres guldfugl slippe så let. Eller. De vil faktisk slet ikke lade ham gå. Sådan lyder meldingen fra Merseyside, der for tredje gang har afvist den catalanske klubs bud på verdensstjernen, der ser ud til at være fortid på Anfield.
I øjeblikket nævnes navne som Ousmane Dembelé, Kylian Mbappé og Philippe Coutinho på rygtebørsen over de spillere, som klubben meldes interesserede i. Alle unge spillere, der kan videreudvikle sig, og på sigt bringe Barcelona op på det hidtidige niveau, klubben har stået for.
LÆS OGSÅ: Alt er på plads: Men Messi har ikke skrevet under endnu
Fredag eftermiddag skrev flere medier – både engelske og spanske – at Barcelona skulle have budt en tredje gang på Philippe Coutinho. Men tredje gang var altså ikke lykkens gang i FC Barcelonas tilfælde.
Et bud på £119 millioner er nemlig blevet afvist prompte af Liverpool.
Den engelske avis, Daily Mirror, melder, at Barcelonas bud lød på £80 millioner. De resterende millioner ville afhænge af spillerens præstationer i klubben.
LÆS OGSÅ: Efter seks måneder med sygdom: Tysk VM-helt klar til comeback
Om bonusserne ville blive udbetalt kunne blandt andet afhænge af vundne mesterskaber og om Champions League-triumfer. Derudover ville en bonus blive aktiveret, såfremt Coutinho skulle imponere så meget, at han ville gå hen og vinde en Ballon d’Or.
Foruden dette, berettes det også, at de £80 millioner, som Liverpool er blevet tilbudt, skulle betales over en periode på fem år.