Den belgiske angriber har dog imponeret siden han kom til Old Trafford  i sommers for omkring 640 millioner kroner, men den seneste kamp mod Liverpool udbyggede blot den kedelige rekord, der tilfalder Lukakus navn. 

AF KRISTIAN PARIS

Romelu Lukaku har formået at lave hele 11 mål i 10 kampe for Manchester United – en af de bedste præstationer nogensinde af landsholdsspilleren.

Han har efter nogle succesfyldte sæsoner i Everton fortsat sin gode form i United, efter han blev købt af sin gamle manager, Mourinho, for omkring 640 millioner kroner. I denne weekend var han dog igen tilbage i vante omgivelser, da de røde djævle gæstede Liverpool på Anfield.

Vi bliver dog nødt til at vente helt til nytårsdag før vi ser den bomstærke belgier indtage Goodison Park med sit nye hold.
Angriberens seneste form tydede på, at han formentlig ville komme til at være en stor torn i siden på Jürgen Klopps mandskab – også efter han netop er vendt rigtigt tilbage efter en mindre ankel skade han pådrog sig i landsholdspausen for Belgien.

. (Photo by Matthew Ashton – AMA/Getty Images)

Opgøret i dag endte 0-0 og det betød en pointdeling mellem to af de største klubber i engelsk fodbold. Men det betød også, at Lukaku fortsatte sin elendige stime mod den røde del af Merseyside.

Den 24-årige angriber har nu spillet ni kampe mod Liverpool i træk uden at vinde -både for Everton og Manchester United.

Han har alt i alt spillet 14 gange mod Liverpool. Overfor har han stået på hold som Chelsea, West Bromwich, Everton og United. Det første opgør var i liga cuppen, da han stadig var at finde i Chelsea.

Derudover har han blot lavet et mål i de sidste otte kampe mod Liverpool – det skete den 4. oktober 2015, da han spillede for Everton.

Lukakus og Uniteds næste kamp er på onsdag, når klubben rejser til Basel for at spille Champions League.