Brasilianske Fred fra Shakhtar Donetsk rygtes til Manchester City. Brasilianeren selv er opsat på et skifte til Manchester-klubben, men fortæller, at han endnu ikke har fået et opkald fra den catalanske succestræner.

af: Emil Plovgaard

Shakhtar Donetsks midtbanegeneral, Fred, har udtrykt sit eget ønske om at komme til Manchester City, efter det står klart, at der angiveligt er interesse fra førerholdet i Premier League.

Fred spillede to kampe mod City i Champions League i denne sæson. Den første kamp tabte Shakhtar med 2-0 på Etihad Stadium, hvilket må siges at være et godkendt resultat. I den anden kamp tog ukrainerne fuldstændigt fusen på Guardiola og følgeskab. De endte med at vinde 2-1 i den sidste kamp i Gruppe F.

Førerholdet i Premier League mangler tværtimod ikke kreativitet, som Fred ellers kan tilbyde. Den brasilianske landsholdsspiller fortalte for ikke længe siden, at han bare venter på, at Guardiola ringer ham op.

Læs også: Her er afsløringen: Derfor skifter Naby Keita til Liverpool i dette vindue

Et interview med den italienske avis, Gazetta dello Sport, kastede disse ord af sig fra hovedpersonen selv.

”En ven gav mig nyheden om, at City og Guardiola var interesserede i mig. Jeg er glad for at have så stort et omdømme i Europa. Men jeg har lige forlænget med Shakhtar med fem år. Hvis rygterne har noget på sig, vil jeg selvfølgelig lige vende situationen med min agent og familie. Men lige nu forholder jeg mig roligt omkring det.”

Efter de to klubbers møde i december, lykønskede Guardiola også Fred med Shakhtars sejr. Den 24-årige brasilianer tror, at den tidligere Barcelona- og Bayern München-træner kan få det bedste ud af ham.

”Ved udgangen af omklædningsrummet, stoppede han mig, og fortalte, at vi havde spillet en god kamp, og at de var et svært hold at slå.”

”Men han spurgte mig dog ikke, om jeg ville spille for ham. Men jeg indrømmer, at jeg venter meget utålmodigt på et kald fra ham.”

”Jeg tror, jeg kan løfte mig meget med ham. England har den bedste liga i verden, og jeg har altid drømt om at spille der.”

Læs også: Lækket: Lukaku har afsløret stor transfer – se hans slettede billede på Snapchat