Joey Barton er igen i medierne. Og så som så ofte før, så er det bestemt ikke for noget positivt.

af: Emil Plovgaard

Joey Barton
Foto: Getty Images/Getty Images

Joey Barton er kendt for ikke altid at have rent mel i posen. Denne gang er han igen kommet i de engelske mediers søgelys.

Således er den tidligere engelske landsholdsspiller nu kommet i søgelyset for at have overfaldet Barnsleys manager, Daniel Stendel, efter kampen mellem Fleetwood og Barnsley.

Efter kampen gik det galt i spillertunellen. Her udvekslede de to managers gloser, der ikke behøver at blive gengivet her, rettet mod hinanden.

LÆS OGSÅ: Mourinho: Disse fire hold går videre til semifinalen i Champions League

Det var dog ikke kun ord, der blev udvekslet mellem de to parter. Således skriver The Mirror, at Joey Barton valgte at slå Daniel Stendel i ansigtet.

Efter sigende var det så voldsomt, at blodet ligefrem flød i stride strømme.

Det regionale politi i South Yorkshire fortæller til pressen, at de i øjeblikket er i gang med at undersøge episoden.

LÆS OGSÅ: Solskjær bekræfter: Vraget United-spiller er fortid til sommer

Det er bestemt ikke første gang, at Joey Barton er gået amok.

Således har han flere domme bag sig. Blandt andet kom han i 2008 i fængsel i et halvt år for grov vold.

Og i en kamp for QPR mod Manchester City løb det fuldstændig løbsk for Joey Barton. Efter en hård albue plantet i ansigtet på Carlos Tevez, fortsatte han – efter han havde fået rødt kort – med sine dumheder.

Sergio Agüero skulle nemlig også få Bartons arrigskab at føle. Han fik nemlig et knæ i maven. Men QPR-spilleren var ikke færdig her.

Efter de to overfald fortsatte han sin voldelige færd. Vincent Kompany modtog nemlig en skalle fra Barton, der måtte afsone sin straf i form af 12 karantænedage.

LÆS OGSÅ: Joey Barton brød betting-reglerne – så blev han permanent udelukket fra fodboldverdenen

Her stopper South Yorkshire-politiet Fleetwood-træner Joey Barton: