Manchester United er efter sigende tæt på at kunne lukke en aftale til en værdi af 170 millioner euro for de to forsvarsspillere, Kalidou Koulibaly og Jose Cancelo.

af: Emil Plovgaard

Kalidou Koulibaly
Foto: Francesco Pecoraro/Getty Images

Manchester United skal på jagt efter nogle bedre forsvarsspillere i næste sæson, hvis klubben skal indfri ambitioner om en placering iblandt de fire øverste i Premier League.

Derfor går klubben målrettet efter de to forsvarsspillere, Kalidou Koulibaly og Joao Cancelo, som vil koste op imod 170 millioner euro.

Det er et stort beløb, og for at få råd til dem, vil man sælge Paul Pogba.

Ifølge det italienske medie, RAI Sport, så vil ledelsen på Old Trafford imødegå det store prisskilt, der er sat på Kalidou Koulibaly. Det skulle efter sigende lyde på 130 millioner euro.

En ny midterforsvarer står højt på klubbens dagsorden i sommerens transfervindue. Koulibaly skal i den henseende ses som en spiller, der kan løse de store problemer i defensiven.

Flere medier i Italien skriver også, at Manchester United er tæt på at kunne lande Juventus-forsvarsspilleren, Joao Cancelo. Forsvarsspilleren er i øjeblikket ude i kulden hos Den Gamle Dame. Han skulle have et prisskilt på 40 millioner euro.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo til Juve-ledelsen: Køb disse seks spillere!

Cancelo er kommet ud i kulden under Massimiliano Allegris styre. Det italienske medie, Tuttomercatoweb, skriver, at Juventus ville være glade for at få den samme pris for den tidligere Valencia-spiller.

Medie: Solskjær vil hellere have Cancelo end Meunier

Den engelske klub, der har hjemme på Old Trafford, sættes også i forbindelse med PSG-spilleren, Thomas Meunier. Det menes dog, at Ole Gunnar Solskjær langt hellere vil have Cancelo.

Det franske medie, L’Equipe, skriver endvidere, at De Røde Djævle vil finansiere købet af de to forsvarsspillere, ved at afskibe Paul Pogba.

L’Equipe skriver også, at Manchester United indkasserer i omegnen af 150 millioner euro for den franske midtbanestjerne.

LÆS OGSÅ: Medie: Tottenham har sat en salgspris på Christian Eriksen