Werder Bremen-spiller, Thomas Delaney, luftede tidligere på måneden muligheden for et sommerskifte.

Thomas Delaney scorer for Danmark i en landskamp mod Polen. Foto: Andrew Halseid-Budd/Getty Images

I følge sportschefen i Werder Bremen, Frank Baumann, er der nu også konkret interesse fra flere klubber, som meldes interesseret i danskeren.

– Sagen er den, at en af klubberne, som er interesserede i Delaney har meldt ud, at den vil købe ham. Derfor er vi i forhandlinger med den klub.

– Vi kan ikke udelukke, at Thomas ikke er Werder Bremen-spiller efter sommerens transfervindue, fortæller Baumann til det tyske medie, Bild.

I følge det tyske medie, så skulle der angiveligt være interesse fra en klub i Premier League. Den centrale midtbanespiller rygtes dog også til Borussia Dortmund.

Læs også: UEFA: Her er de bedste 18 spillere i Champions League i denne sæson – ingen Liverpool-spillere med

Den 26-årige Delaney er for tiden i Danmark, hvor han sammen med sine kammerater på landsholdet varmer op til VM i Rusland, hvor danskerne er kommet i gruppe med Peru, Australien og Frankrig.

Werder Bremen kan derfor få endnu mere for Thomas Delaney, såfremt han leverer ved sommerens slutrunde. En god præstation kan nemlig kaste flere penge af sig, og derfor tager de da også roligt i Tyskland.

– Vi forholder os helt rolige. Vi har ikke noget, vi skal nå, fortæller Baumann.

Thomas Delaney skiftede i januar 2017 F.C. København ud med Werder Bremen. Danskeren har kontrakt frem til 2021, men så længe spiller han nok ikke for Die Grün-Weißen.

Læs også: Brasilianer er ankommet til Manchester: Det er et spørgsmål om tid

Thomas Delaney og Werder Bremen sluttede i denne sæson som nummer 11 i Bundesligaen med 42 point i 34 kampe.