Den franske klub, Paris Saint-Germain, som for nyligt er blevet franske mestre, er på jagt efter to erstatninger for henholdsvis Edinson Cavani og Zlatan Ibrahimovic.

Foto: AFP PHOTO/FRANCK FIFE

Foto: AFP PHOTO/FRANCK FIFE

Erstatningen skulle efter sigende falde på to markante profiler fra henholdsvis Bundesligaen og La Liga.

Den øverste ledelse i Paris Saint-Germain forbereder sig i øjeblikket på sommerens transfervindue, hvor man allerede nu ved, at man skal erstatte den 34-årige svenske stjerneangriber, Zlatan Ibrahimovic, som har kontraktudløb efter indeværende sæson.

Læs også: Avis: Her er Italiens næste landstræner

Desuden meldes også uruguaynske Edinson Cavani også på vej væk, hvilket efterlader massive huller i den parisiske offensiv. Mediet tf1.fr. skriver, at klubben er på udkig efter spillere, som kan erstatte de to angribere med det samme.

Den ene spiller man jagter skulle være den 26-årige offensivspiller, Marco Reus, fra Borussia Dortmund. I denne sæson har han leveret fornemme præstationer, der har gjort, at han har scoret 20 mål i 37 kampe.

Udover Bundesligaen har PSGs talentspejdere også været et smut i Spanien for at kigge på Atletico Madrids, Antoine Griezmann, som man angiveligt vil være villig til at betale op imod 600 millioner kroner for. Griezmann har samlet set scoret 54 mål i 98 kampe for Atletico.

Læs også: Ranieri: Her er ligaens bedste målmand

Paris Saint-Germain har haft en solid sæson, hvor man allerede har sikret sig det franske mesterskab. Der er fire runder tilbage af indeværende sæson, og pariserne har tilskaffet sig 86 point i 34 kampe. 

Sammenligner man med andenpladsen fra Lyon, der har skaffet 30 point mindre, er der ingen tvivl om, at dette PSG-mandskab er i gang med en formidabel sæson.

Det skyldes blandt andet også, at Zlatan Ibrahimovic har været gavmild med sine mål. Hele 32 af slagsen er det blevet til, altså næsten 1 mål pr. kamp. En meget imponerende statistik for den svenske måltyv.

Læs også: “Jeg vil give min ene testikel for Aubameyang”