Den franske angriber, Moussa Dembélé, har tiltrukket stor interesse fra flere klubber rundt omkring i Europa efter en sæson hos Lyon, der har været intet mindre end fænomenal.

af: Emil Plovgaard

Moussa Dembélé
Foto: Maja Hitij/Getty Images

Lyon-angriberen kan starte en sand transfer-krig denne sommer. En række af Europas topklubber jagter nemlig franskmandens underskrift.

De interesserede klubber skulle blandt andet være de to Premier League-klubber, Manchester United og Arsenal. Det skriver den engelske avis, The Mirror.

Dembélé har scoret 18 mål på tværs af alle turneringer i denne sæson efter skiftet til Lyon sidste år. Både United og The Gunners er på udkig efter at forstærke truppen markant i sommerens transfervindue.

LÆS OGSÅ: Arsenals våde drøm: Tottenham-stjerne kan købes billigt

Der er dog forskel på, hvor mange penge, de to klubber har at rutte med. Arsenal får formentlig 40 millioner pund at handle for, såfremt de kvalificerer sig til Premier League.

Og når man tænker på, at Dembélé kostede Lyon i omegnen af 20 millioner pund sidste år, så vil et køb gøre et stort indhug i klubbens transfervindue.

Ole Gunnar Solskjær kan dog tage det noget mere roligt. Han får nemlig hele 200 millioner pund stillet til rådighed af viceformanden i klubben, Ed Woodward, der også styrer klubbens transferaktiviteter.

Solskjærs interesse for den 22-årige Moussa Dembélé bør vække bekymring hos Romelu Lukaku, der nok ikke har nogen fremtid på Old Trafford, såfremt et skifte realiseres.

LÆS OGSÅ: Klopp: Så mange point mangler Liverpool for at vinde PL-titlen