Det kendetegner ikke Tottenham. Det dér med at bruge løs af pengene. Ejer Daniel Levy har et meget stringent forhold til økonomi. Og det er måske en af grundene til, at Tottenham endnu ikke har været aktive på transfermarkedet denne sommer.

Mauricio Pochettino – træner for Tottenham. [Getty Images]

I modsætning til mange andre klubber i Premier League har Tottenham endnu ikke skrevet under med en ny spiller. Men det kan være, at det sker nu.

Den 22-årige Jack Grealish, som for tiden gør sig hos Aston Villa, meldes nemlig på vej til London-klubben.

Men Levy, som ejer og styrer Tottenham med hård hånd, ventes at se tiden lidt an. Aston Villa er nemlig i store økonomiske vanskeligheder, og det kan få prisen til at falde på den unge Grealish, som i en række sæsoner har imponeret.

Tottenham vil – i følge Daily Mail – tilbyde Jack Grealish en femårig kontrakt. Og så kan han for resten se frem til en ugentlig løn på 20.000 pund. Det, der svarer til 168.000 danske kroner om ugen.

LÆS OGSÅ: Dropper United: Ronaldo “tæt” på skifte til italienere

I øjeblikket er Grealish sammen med resten af Villa-truppen samlet i Portugal. Her er de ved at forberede sig til den kommende sæson i Championship. Og det kan meget vel ske, at det ikke er hans nuværende klub, englænderen tørner ud for i næste sæson.

Aston Villa missede i sidste sæson chancen for oprykning til Premier League, og det har fået den unge og talentfulde englænder, Jack Grealish, til at se sig om efter en ny klub.

Leicester blev i første omgang meldt interesseret, men de har siden hen valgt at spendere 25 millioner pund på James Maddison, så de anses ikke som en mulighed.

Den tidligere klubkammerat, John Terry, har førhen understreget Grealishs potentiale, og mener, at han kan nå langt, hvis han får de rette forudsætninger.

LÆS OGSÅ: Udsalg i Feyenoord: Dét koster Nicolai Jørgensen