Lionel Messi advarer nu sin klub mod at sælge den franske forsvarsspiller, Samuel Umtiti. Det meddeler det spanske medie, Don Balon.

(Photo by Manuel Queimadelos Alonso/Getty Images)

Der er stor interesse fra flere klubber for Barcelonas franske midtstopper, der i den grad har leveret for catalanerne i denne sæson. Flere engelske klubber, heriblandt Chelsea og Manchester United skulle være blandt de interesserede parter, der har tænkt sig at udløse Samuel Umtitis frikøbsklausul, som lyder på 446 millioner.

Interessen er opstået på grund af en noget kaotisk situation, der har udspillet sig i klubben henover det seneste stykke tid. De to parter har simpelthen ikke kunnet nå til enighed om en lønstigning til den franske midtstopper.

Læs også: Han er en af Superligaens bedste spillere: Nu kan han være på vej til FCK

Nu kan kilder fra det spanske medie, Don Balon, fortælle, at Messi frygter Umtitis forsvinden. Messi beundrer nemlig den 24-årige midterforsvarer i en sådan grad, at han ville begræde, hvis han blev solgt. Spillerens nuværende kontrakt løber frem til 2021, og Messi har således fortalt ledelsen, at han forlanger, at de vil gå med til Umtitis krav.

Angiveligt forlanger Umtiti 5,3 millioner i løn om året. Men det vil FC Barcelona ikke gå med til. Derfor er José Mourinho klar i kulissen med et ønske om at udløse spillerens frikøbsklausul.

Hans makker i det centrale forsvar, Gerard Piqué, er dog af den overbevisning, at Samuel Umtiti bliver i klubben. Således udtalte han i sidste måned:

– Umtiti er en god spiller. Vi forventer, han bliver hos Barca i mange år fremover, sagde forsvarsspilleren, som er gift og har børn med sangerinden, Shakira.

Også Barcelonas cheftræner, Ernesto Valverde, forholder sig ubekymret til situation omkring Umtitis fremtid.

– Til at starte med, satte vi en høj frikøbsklausul på spilleren, så det var de færreste spillere, der kunne købe ham fri. Men som tiden går, bliver transfersummen øjensynligt større og større.

– Og efterhånden ser klausulen ikke ud til at være særlig høj.

– Men spilleren skal jo stadig have et ønske om at forlade klubben.

– Vi er meget glade for Umtiti, og forventer, han bliver her i lang, lang tid, afslutter den spanske cheftræner.

Umtiti skiftede til FC Barcelona fra Lyon i 2016. Siden da har han etableret sig som et fast navn i startopstillingen. Han tjener i øjeblikket £2,66 millioner, cirka 20 millioner kroner, om året på Camp Nou.