Pål Alexander Kirkevold har kimet netmaskerne ned i den seneste periode. 10 kampe i streg er det lykkes den norske angriber at finde vej til målet i den danske Superliga. Og det er ikke gået ubemærket hen blandt den nordjyske befolkning i og omkring Hobro. Derfor er der nu blevet lavet en t-shirt, der hylder den norske angriber.

(Photo by Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images)

LÆS OGSÅ: Officielt: Her er årets Golden Boy

På t-shirten står der Pål = Mål, og det synes nordmanden er vældig sjovt.

– Jeg er glad for, at jeg kan skabe den entusiasme rundt i Hobro, og jeg mærker, at folk er glade og lykkelige og ønsker, at jeg får den succes. Det sætter jeg meget stor pris på. Jeg er meget taknemmelig for dem, som viser deres engagemenet, siger Pål Alexander Kirkevold i et interview med DR.

LÆS OGSÅ: Medie: Championship-klub endnu engang klar med bud på Rønnow

– Jeg har endnu ikke selv fået en t-shirt, men min familie har lavet en stor bestilling. De vil gerne have den. Så må jeg tage den med til Norge og dele ud til mine venner, forklarer han med et smil på læben.

Pål Alexander Kirkevold formåede også at score i weekendens topbrag mod FC Nordsjælland, der endte 4-0 til nordjyderne. Dermed bringer han sig op på 12 scoringer i sæsonen, og dermed også topscorer-titlen i Superligaen.

Det lignede ellers længe, at Kirkevold ikke ville få noget synderlig godt ophold i Hobro. I 2016 blev han udlejet til norske Sarpsborg, som han også tidligere har tørnet ud for. Men i 2017 kom gennembruddet altså.

I øjeblikket ligger Hobro IK på en 4. plads i Superligaen, hvor der er spillet 13 runder indtil videre. Den nordjyske klub har tilegnet sig 22 point, og der er seks point op til ligaens førerhold, FC Midtjylland.

LÆS OGSÅ: Superligaens topscorer har kontraktudløb til sommer: Her er Hobros plan for ham