Af Anders Lang Jensen

På Anfield går man rundt med drømme om fortiden, og jagten på mesterskaber og titler er stor hos Merseyside-klubben. Tyske Jurgen Klopp har i denne sæson fået styr på sit offensive stjernemandskab, og dermed ser man meget frem til næste sæson.

En kamp om det engelske mesterskab er nemlig hvad, der planlægges hos Liverpool. Klubben har netop offentliggjort årets regnskab, og klubben har et overskud på imponerende 39 millioner engelske pund. Derfor skal der spenderes i nye spillere.

Klubben handlede ind for en del penge, da The Reds har hentet navne som Mohamed Salah, Alex Oxlade-Chamberlain, Andy Robertson og senest Virgil van Dijk. Salget af brasilianske Philippe Coutinho for £142m til Barcelona har dog vendt tingene på hovedet.

Ifølge mediet ITV forbereder man sig på Anfield til en stor sæson næste år, hvor flere spillere skal hentes ind til sommer for at styrke truppens niveau. Manager Jurgen Klopp skal have en bredere og stærkere trup, som skal udfordre i toppen af Premier League.

Klubben henter midtbanemanden Naby Keita hos tyske RB Leipzig, men en enkelt tilgang er langt fra nok. Ifølge mediet står navne som Real Madrids Dani Ceballos, West Hams Manuel Lanzini, Nices Jean Michael Seri og Napoli-stjernen Piotr Zielinski øverst på ønskelisten.

Samtaleemnet på Anfield omkring transfervinduet er også gået omkring målmandsposten, og det virker efterhånden ganske sikkert, at Liverpool med sikkerhed henter en ny keeper til truppen. Her nævner ITV specielt AS Romas Alisson og Keylor Navas fra Real Madrid som interessante emner hos Liverpool.

Der venter altså et spændende transfervindue, når sommeren står over de engelske storklubber, som skal være klar til endnu en intens sæson, hvor jagten på titlen vil være stor hos alle seks topklubber i ligaen.

LÆS OGSÅ: 

Officielt: Usain Bolt skal spille på Old Trafford