Liverpool-stjernen, Philippe Coutinho, havde hele sommeren set frem til et skifte til den spanske storby, Barcelona, men sådan blev det ikke. Angiveligt, fordi Liverpool forlangte en alt for høj salgspris for brasilianeren – 200 millioner euro…

Philippe Coutinho har måttet sluge en svær pille. Den brasilianske stjerne pressede igennem længere tid nemlig på for et skifte til FC Barcelona, men handlen røg i sidste ende i vasken.

ANDRE LÆSER OGSÅ: Jubel over dansk sejr – men folk undrer sig over dette

Angiveligt fordi Liverpool krævede 200 millioner euro, eller godt og vel 1,5 milliarder danske kroner, og den pris kunne Barcelona ikke gå med på.

Coutinho er i øjeblikket samlet med det brasilianske landshold i forbindelse med VM-kvalifikationskampene til Rusland i 2018, og kom sågar på tavlen i torsdagens 2-0 sejr over Ecuador.

Den offensive spiller er dog efter sigende meget ked af det. Neymar, en god ven af Coutinho, fortalte efterfølgende pressen, at Liverpool-stjernen var i stor sorg.

Sorgen må være stor, for flere af holdkammeraterne har, ifølge CalcioMercato, set den brasilianske offensivspiller græde.

Coutinho har spillet for Liverpool siden 2013, hvortil han ankom fra italienske Inter.

ANDRE LÆSER OGSÅ: Officielt: Dansk landsholdsstjerne skifter til Bundesligaen