José Mourinho vil angiveligt have Keylor Navas til Manchester United.
Træneren hos De Røde Djævle vil efter sigende sigte efter en byttehandel med Real Madrid, som også omhandler David de Gea samt penge Manchester Uniteds vej.
Real Madrid bliver også kædet sammen med Chelseas Thibaut Courtois.
Manchester United-træner José Mourinho er dog angiveligt interesseret i at hente costaricanske Keylor Navas, såfrremt David de Gea foretager sit længe ventede skifte til Real Madrid.
Læs også: Spansk landsholdsspiller: Liverpool har kontaktet mig
Ifølge Don Balon så er Red Devils-bossen interesseret i en handel mellem Manchester United og Real Madrid. Aftalen er en såkaldt byttehandel, der sender penge Manchester Uniteds vej, mens de samtidig får tilgang af Keylor Navas. Real Madrid skal så til gengæld have David de Gea, som igennem længere tid har udtrykt ønske om et skifte til den spanske hovedstad.
Den spanske målmand har været kædet sammen med et skifte til Madrid siden den famøse fax-fejl tilbage i sommeren 2015. BBC Sport skriver dog, at byttehandlen ikke giver meget mening, da Manchester United i Navas får en målmand, der slet ikke er lige så god som De Gea.
Den costaricanske keeper har fået sin chance for at etablere sig som førstevalg i Real Madrid, men han har altså ikke overbevist træner Zinedine Zidane grundet svingende og nedadgående præstationer.
En artikel fra Don Balon, der er skrevet i dag, sender også Chelseas Thibaut Courtois en tur til den spanske hovedstad, som i den grad godt kunne have gavn af en ny, bedre målmand.
Mens Navas har et forholdsvis højt niveau, så ønsker fansene på Old Trafford sig nok en målmand af samme eller højere kaliber end David de Gea.
Læs også: Fansene har talt: Liverpool bør købe denne spiller