I begyndelsen af denne måned, gennemførte Naby Keita sit længe ventede skifte til Liverpool, et år efter, han skrev under på en kontrakt med klubben.

LEIPZIG, GERMANY – APRIL 01: Naby Keitab celebrates after scoring a goal to make it 1-0 the Bundesliga match between RB Leipzig and SV Darmstadt 98 at Red Bull Arena on April 1, 2017 in Leipzig, Germany. (Photo by Maja Hitij/Bongarts/Getty Images)

Der er sket meget på transferfronten hos Liverpool FC det seneste år. Philippe Coutinho er røget til FC Barcelona, og ind er i stedet kommet en masse nye, spændende spillere.

Naby Keita, Virgil van Dijk, Fabinho go Alisson Becker er bare nogle af de navne, som har skrevet under på en kontrakt, i håbet om at få succes med Jürgen Klopps mandskab.

Især Keita er der mange Liverpool-fans, som glæder sig til at se i aktion, efter et år fyldt med forventning. Det skal blive spændende at se, om afrikaneren kan leve op til dem.

Keita har nu afsløret, hvordan Liverpool formåede at lokke ham til på trods af interesse fra både Bayern München og FC Barcelona.

– Det er sandt, at der også var andre klubber i spil, som dem du nævnte [Bayern og Barca], men en stor del af min beslutningen skyldes træneren, fortæller Keita i et interview med The Guardian.

– Vi har haft gode snakke. Den måde, han beskrev projektet på, overbeviste mig virkelig.

Keita: Særligt én spiller har haft stor betydning for mit valg

Det var dog ikke kun Jürgen Klopp, der overbeviste Keita om, at skifte til Anfield. Liverpools nye nummer ti har også haft en stor indflydelse, forlyder det.

– Jeg kunne se, hvordan klubben udviklede sig, og jeg talte længe med Sadio [Mané]. Han er som en bror for mig. Vi spillede sammen hos Salzburg i ni måneder, og byggede et godt venskab op.

– Sadio fortalte mig, hvor stor en klub, det var, og hvordan holdet var i fremdrift. Jeg kunne også godt selv se, at Liverpool havde et stort potentiale.