Lyons præsident, Jean-Michel Aulas, står fast på, at der ikke har været forhandlinger om klubbens stjernemand.

Foto: Ross Kinnaird/Getty Images

Nabil Fekir har fortalt, at han ikke er tæt på at skifte til Liverpool, og forlanger tid til at træffe en beslutning vedrørende hans fremtid.

Lyons offensive es har denne sommer været kædet sammen med et skifte til klubben fra Anfield. Fredag udtalte klubbens præsident, Jean-Michel Aulas, at han håber, at den franske landsholdsspiller vil blive hos Ligue 1-klubben.

Mens Fekir stadig taler om muligheden for at forlade de kommende Champions League-deltagere fra Lyon, fortæller han også, at skiftet til Liverpool ikke er nogen formalitet – og at der stadig er flere andre klubber, der kæmper om hans underskrift.

Læs også: Efter besøg på hospital: Så længe er Salah ude

– Jeg er ikke tæt på et skifte til ‘The Reds’, fortalte han til tv-kanalen TF1 på programmet Telefoot.

– Der er stadig forhandlinger i gang med adskillige andre klubber, og jeg vil tage mig god tid, før jeg beslutter mig for noget.

Denne information blev bakket op af Aulas, som gentog, hvad han sagde tidligere på ugen.

– I øjeblikket forhandler vi ikke med Nabil. Han har været arkitekten bag en god sæson. Nabil har ikke indikeret noget ønske om at ville væk, eller om han tager et år mere her med Champions League-fodbold.

Fekir præsterede en glimrende sæson sammen med Lyon-mandskabet. Det blev til 18 mål og syv oplæg for franskmanden i Ligue 1. Klubben sluttede på en tredjeplads bag mestrene fra Paris Saint-Germain og Monaco på andenpladsen.

Læs også: 1.000.000.000: Liverpool har fundet frem til Coutinhos afløser

Klubben måtte dog lide en hård skæbne i det europæiske landskab. Fekir var – på grund af en skade – ikke med mod CSKA Moskva. To kampe, som resulterede i exit i Europa League for Olympique. Finalen blev ellers afviklet på hjemmebane, så det ville have været den optimale ramme for Fekir og co.

Franskmandens ord vil blive et hård slag for Liverpool og endnu mere salt i såret. I går led man et nederlag på 3-1 til Real Madrid, som dermed vandt finalen i Champions League. Angriber Mohamed Salah måtte forlade banen skadet efter en halv times spil.

Fekir forventes at forlade Lyon denne sommer, som vil have i omegnen af £62 millioner for ham. Arsenal og Chelsea kædes også sammen med den 24-årige offensivspiller, som er en del af Didier Deschamps 23-mand store Frankrig-trup ved VM i Rusland.