Hvis man på forhånd var i tvivl om, hvem der bestemte i Paris’ gader og stræder, så er man det nok ikke mere. Med ankomsten af Neymar Jr. til Frankrigs største klub, Paris Saint-Germain, overtog den brasilianske angriber det meste af spotlightet, og der er ikke meget lys tilbage til de resterende spillere, hvis de ønsker at sole sig i det.
Neymar Jr. var træt af at stå i skyggen i FC Barcelona. Derfor skiftede han i sommer Catalonien ud med Frankrigs hovedstad. Her har han for alvor gjort sit indtog med fremragende præstationer i Ligue 1. Derudover har han også sat de andre spillere i truppen til vægs.
For eksempel skulle Edinson Cavani da absolut ikke være straffesparksskytte længere – kongen var jo kommet til byen.
Læs også: Liverpool køber colombiansk vidunderdreng: Lejer ham ud til Spanien med det samme
Kongestatussen er ikke for sjov. Neymar er Paris’ dyreste spiller, deres bedste spiller målt på statistik og også den klart bedst betalte.
Og det er netop Cavani, den er gal med igen for Neymars vedkommende. På trods af at han ikke har været i klubben i ikke engang et år, så har brasilianeren alligevel formået at skabe en del ravage og drama i truppen.
Læs også: West Ham i forhandlinger med tidligere Manchester United-stjerne
Nu ønsker Neymar simpelthen Cavani solgt. Det skriver den spanske avis, Don balon.
Men det er dog ikke kun salget, Neymar vil stå for. Han har nemlig også allerede afløseren klar for den afdankede uruguayanske angriber. Han vil nemlig hente den tidligere Real Madrid-stjerne, Alvaro Morata, til den franske hovedstad.
Morata spiller i øjeblikket for Chelsea, der mildest talt er i problemer for tiden. Således tabte klubben med hele 4-1 til Watford i mandags.
Læs også: Vidunderdreng: Manchester United i forhandlinger med 18-årig Ajax-stjerne