Engelske Liverpool er i gang med forberedelserne til den kommende sæson, hvor succes og jagten på Premier League-trofæet fylder meget. Flere spillere er allerede hentet ind, og flere er på vej.
Af Anders Lang Jensen
For nylig bekræftede englænderne den transfer, som længe har været blot papirarbejdet fra at blive officiel. Nemlig handlen med tyske Leipzig omkring den stærke centrale midtbanespiller Naby Keita. Midtbaneprofilen er endegyldigt blevet præsenteret på Anfield.
Vanvid: Pogba smidt i byttehandel for PSG-stjerne
Brasilianske Fabinho er også hentet hos franske AS Monaco, hvorfor den centrale midtbane efterhånden ser utrolig stærk ud for Jurgen Klopps tropper. Franske Nabil Fekir er fortsat tæt på Liverpool, men hans franske klub Lyon og Anfield-klubben mangler at blive enige.
Flere offensive positioner ønsker tyske Klopp dog fortsat at besætte. Bredden på specielt de tre forreste pladser skal være stærkere for at kunne aflaste de helt store stjerner på positionerne nemlig Sadio Mane, Roberto Firmino og selvfølgelig Mohamed Salah.
Real-stjerne til Liverpool: Skal gøre plads til Neymar
Ifølge det afrikanske medie OwnGoalNigeria har Liverpool budt på Moses Simon, der til daglig tørner ud i den belgiske liga for klubben Gent. Den 22-årige offensivspiller har fået sit gennembrud i den forgangne sæson, og et skifte til en større adresse er på tide. Buddet skulle befinde sig omkring 13 millioner pund.
Typen passer Klopps offensivspil
Simon scorede 6 mål og assisterede 13 af slagsen på 33 kampe for den belgiske topklub i den overståede sæson. Angriberen lignede længe et sikkert kort i den nigerianske VM-trup til verdensmesterskaberne i Rusland netop nu, men en skade i låret satte en stopper for slutrunden.
Den unge afrikaner passer som type glimrende ind i Liverpools spillestil. Moses Simon har en utrolig speed og offensiv tilgang til spillet. Samtidig kan Jurgen Klopp forme og udvikle den blot 22-årige Simon til en vigtig brik i fremtiden i Liverpools offensiv.