af: Emil Plovgaard
Liverpool FC er nået frem til en aftale med Lyons stjerne, Nabil Fekir. Det skriver det franske medie RMC. Premier League-klubben giver 525 millioner kroner for den franskfødte spiller.
Liverpool FC er nået frem til en aftale om Olympique Lyonnais vedrørende en af deres største stjerner, nemlig Nabil Fekir. Jürgen Klopps mandskab langer 525 millioner kroner over disken, og for den sum, får de en teknisk begavet spiller.
Det franske medie, RMC, kan berette, at The Reds er nået frem til en aftale med Ligue 1-mandskabet.
I en artikel skriver de også, at Liverpool FC anser Lyon-manden som en direkte erstatning for Philippe Coutinho.
LÆS OGSÅ: Can skriver ikke under på ny kontrakt: Liverpool og Juventus bytter spillere
Den brasilianske landsholdsspiller skiftede i januars transfervindue, efter længere tids spekulationer, Liverpool ud med FC Barcelona. En handel, der betød, at Premier League-klubben blev 1,2 milliarder kroner rigere.
Liverpool FC har, utroligt nok, ikke haft nogle problemer uden deres sydamerikanske stjerne – og man er nået til finalen i Champions League takket være mål fra Mohamed Salah, Sadio Mané og Roberto Firmino.
RMC skriver også, at den tidligere træner for Liverpool, Gerrard Houllier, har spillet en afgørende rolle i handlen. Han er nemlig rådgiver for Lyons præsident, Jean-Michel Aulas.
LÆS OGSÅ: Sky Sports: Her er de 30 bedste spillere i Premier League i denne sæson
Houllier skulle angiveligt have været rejst til England for et par uger siden, for at få Liverpool og Lyon på bølgelængde i forhold til en transfer, der omhandlede den 24-årige Nabil Fekir.
Fekir har scoret 17 gange i denne sæson. Derudover har han bidraget med syv oplæg. Han har spillet 28 kampe for Lyon i Ligue 1 i indeværende sæson.
Liverpool FC skal møde mastodonterne fra Real Madrid i finalen i Champions League, der bliver spillet i den ukrainske hovedstad, Kiev, den 26. maj.
LÆS OGSÅ: Tirsdagens rygter: Liverpool vil leje Barcelona-flop, nyt om Griezmann og meget mere