FC Bayern München solgte for kort tid siden deres midtbanegeneral og spiller gennem 17 år, Bastain Schweinsteiger, til Manchester United. Derfor står Bayern-manager Pep Guardiola lige nu og mangler en spiller til at udfylde tomrummet efter Schweini, som han også bliver kaldt. Dette problem er der så i dag kommet en løsning på, for den tyske storklub bekræfter her til morgen, at de har købt en chilensk landsholdsspiller i Italien, til at forstærke holdet på midtbanen.

Læs også: Sergio Ramos skal ikke til United

Mangler kun lægechekket

Midtbanenspilleren hedder Arturo Vidal, kommer fra de italienske pokal- og ligavindere Juventus og vandt Copa America med sit landshold, Chile, denne sommer. Derudover spillede Juventus sig til en andenplads i verdens fineste klubturnering, Champions League i denne sæson.

Ifølge Bayern-repræsentanten Karl-Heinz Rummenigge mangler Vidal kun at bestå lægetjekket, da klubberne allerede er nået til enighed om de finansielle ting. Her kommer Bundesliga-mestrene til at slippe godt 300 millioner kroner.

Læs også: Top 5: Assists man ikke troede kunne lade sig gøre

“Jeg kan bekræfte, at vi har lavet en aftale med Juventus og Vidal, sagde Karl-Heinz Rummenigge til journalister i Kina.

“Det, der mangler, er den medicinske del og den faktiske underskrivelse af kontrakten. Han vil slutte sig til Bayern-træningen i næste uge, hvis alt går glat,” sluttede han.

Såfremt den chilenske landsholdsanfører skifter, kommer han tilbage til Bundesligaen, hvor han optrådte for Leverkusen fra 2007 til 2011, inden skiftet til Den Gamle Dame i 2011.