Når der scores mål på fodboldbanen er der altid noget bag ved. Den afgørende og sidste aflevering, som gør, at målet bliver scoret, kalder vi en målgivende aflevering eller assist. Typisk er det angriberne, der scorer målene, som får alt opmærksomheden og det synes vi egentlig er forkert og en smule synd. Assisten er nemlig mindst ligeså vigtig som selve målet, og kan nogen gange være sværere at lave, end bare at sætte en sidste inderside på, så bolden ruller ind i et tomt mål.

Læs også: Er Uniteds nyindkøb Darmian og Schneiderlin virkelig så gode?

Derfor forsøger Football Daily at bringe balance i regnskabet ved at kåre de fem bedste assists. Dem bringer vi dig nu…

5) Daley Blind – Holland

Daley Blind er ikke kendt for at være en af de bedste pasningsspillere i verden, hvilket man også kan se på, hvor lidt assists hollænderen egentlig laver. Det er heller ikke nogen hemmelig, at han ikke er den bedste spiller frem af banen, og mest af alt, føler han sig nok bedst tilpas på den defensive midtbane, hvor bolderobringer og placering er vigtige redskaber.

Læs også: Tredje afsløring fra Casillas-agent: Perez bestemmer hvem der spiller

På trods af alt dette, formåede den nuværende Manchester United-spiller alligevel at levere noget af en assist under sidste sommers VM. Målet blev scoret af Robin van Persie og var det udlignende til 1-1, i kampen mod Spanien, som Holland for øvrigt endte med at vinde 5-1.