Med Chelsea-legenden Didier Drogbas afgang op til næste sæson, står klubben og mangler en angriber. Klubben råder lige nu over det klare førstevalg og topscorer, Diego Costa og suppleanten Loic Remy. Flere navne har været oppe og vende, blandt andet Christian Benteke, som du kan læse om her: Angriber om Chelsea og Liverpool-interesse: Fast spilletid er en nødvendighed. Derudover har vi også analyseret, om Chelsea virkelig mangler en angriber, her: Chelsea vil hente tre nye spillere – men har de virkelig brug for endnu en angriber?. Disse rygter og analyser kan ny kyles i skraldespanden for det blev i går officielt, at Premier League-mestrene har hentet Manchester United-floppet Radamel Falcao på en etårig låneaftale fra Monaco.

Byttehandel

Chelsea breakede nyheden på deres officielle twitter-profil i går eftermiddags og Falcao udtalte således til klubben hjemmeside efterfølgende:

“Jeg er meget glad for at være blevet en del Chelsea og kan ikke vente med at starte træningen og med at hjælpe til vores fælles mål om at fastholde liga-titlen og blive en succes i Europa.”

Som en del af handlen smider Chelsea, deres 20-årige nyerhvervede kroatiske midtbanespiller, Mario Pasalic,til Monaco på en låneaftale. Han spillede desuden sidste sæson i spanske Elche.

Fra Europas mest eftertragtede til Europas største flop

Falcao blev hentet til Monaco i 2013 for 520 millioner kroner efter at have scoret 70 mål i to sæsoner for Atletico Madrid. I den ene sæson i Monaco, som det blev til, scorede den colombianske angriber ni mål i 17 kampen inden en alvorlig knæskade ødelagde resten af sæsonen for ham. I Atletico Madrid og Monaco-tiden var Falcao kendt som angriberen, der scorede på alt. I denne sæson i engelske Manchester United blev det kun til sølle fire mål i 29 kampe og flere internationale medier karakteriserer ham som et af sæsonens største flop. Om Mourinho kan live den afblomstrede stjerne op er endnu uvis, men en ting er sikkert: Premier League sæsonen 2015/2016 bliver meget spændende.