Manchester United offentliggjorde mandag aften på sin Twitter-profil, at den 28-årige hollandske forsvarsspiller, er fortid i klubben. I stedet skal han spille for Ajax fra den kommende sæson. En officiel præsentation vil ske senere tirsdag.

MANCHESTER, ENGLAND – FEBRUARY 28: Daly Blind of Manchester United the Barclays Premier League match between Manchester United and Arsenal at Old Trafford on February 28 in Manchester, England. (Photo by Matthew Ashton – AMA/Getty Images)

Fodboldspilleren.dk kunne forleden dag berette om, at Daley Blind var tæt på et skifte væk fra Manchester United. Det var forventet, at Blind ville drage til den hollandske storklub, Ajax fra hovedstaden i Holland, Amsterdam.

Dermed vender Daley Blind snuden hjem til den klub, som gav ham hans fodboldopdragelse i sin tid. Han blev som fem-årig meldt ind i Ajax, og er han dermed “vokset op” i klubben, hvor han spillede fra 1995 til 2014, kun afbrudt af et lejeophold til Groningen i 2010.

Den 7. december 2008 debuterede han for Ajax i en udekamp mod FC Volendam. Kort efter, at han var blevet skiftet ind, tvang han modstanderne til at give et hjørnespark væk. Dette scorede Ajax på, og dermed havde Blind en øjeblikkelig virkning og betydning for kampens videre forløb.

Den 1. september 2014 skrev han under på en kontrakt med Manchester United. Handlen vurderes til £13.8 millioner – 110 millioner danske kroner. 13 dage efter skiftet, fik han fuld spilletid i sin debut. Det skete mod Queens Park Rangers, som blev slået med 4-0. Hans første mål for De Røde Djævle kom den 20. oktober i en 2-2-kamp på udebane mod West Bromwich Albion.

Blind er ikke et ukendt navn i hollandsk fodbold

Hvis Blind minder dig om en anden person, så skyldes det nok, at hans far også tørnede ud som professionel fodboldspiller. Danny Blind spillede ligeledes for Ajax, hvor han er en sand legende.

Daley Blind nåede at optræde 90 gange for Manchester United, siden ankomsten hertil i 2014. Derudover har han fået 54 kampe på det hollandske A-landshold, hvor det er blevet til to mål.