Liverpool og Chelsea har begge et forskelligt udgangspunkt for næste sæson. Chelsea, de nykårde PL-mestre, skal ud på transfermarkedet og forsøge at gøre en allere super stærk trup endnu stærkere.
Modsat skal Liverpool forsøge at gøre en halvsvækket trup til en, der kan kæmpe med om mesterskabet. 

AF KRISTIAN PARIS 

Klopp og Conte har eftersigende øje på den samme spiller i den samme klub. For henholdvis Liverpool og Chelsea er angiveligt begge varme på at hente Portos kommende superstjerne Ruben Neves.

Det hævder den portugisiske avis A Bola, der slår fast, at Premier League mestrene vil forsøge at køre Liverpool træt i transferkrigen for på den måde at hente spilleren til sommer.

Porto har i dette transfervindue allerede mistet deres stjerneangriber, Andre Silva, der er blevet købt af Serie A klubben AC Milan for omtrent 300 millioner. Nu ser det altså ud til at klubben igen vil miste en af deres nøglespillere for den forgangne sæson.

 

Og chancerne for at beholde Neves er små, eftersom både Conte og Klopp har store forventninger til det kommende transfervindue, hvorfor de er opsatte på at hente den 20-årige midtbanespiller.

Neves er lige på kontrakt i klubben inditl 2019 – to sæsoner mere – og ifælge hans vurdering på transfermarkedet vil han komme til at koste mindst 85 millioner kroner, selvom Porto nok vil kræve en del mere, hvis en transfer bliver aktuel.

For hvis en af Premier League klubberne ønsker at hente den portugisiske under 21-landsholdsspiller, bliver de nok nødt til at gøre  brug af den frikøbklausul, der er i hans kontrakt – ca. 350 millioner danske kroner.

Sweden v Portugal  - UEFA Under21 European Championship 2015 Final

Chelsea ser ud til allerede at have lagt et 200 millioner  + bud på bordet sidste sommer, men forhandlingerne brød sammen af uvisse årsager.

Neves optrådte overraskende nok kun 18 gange for klubben i ligaen, og han sad en del på bænken i 16/17 sæsonen.