Den spanske kongeklub Real Madrid er kendt for ikke at have noget problem med at bruge penge. Real bruger dog ikke bare penge, de bruger rigtig mange penge.

Lige nu er transfervinduet ikke åbent, men det afholder ikke klubben fra den spanske hovedstad fra at planlægge, hvilke stjerner de skal købe i januars transfervindue.

Premier Leauge mister to af de største stjerner

Ifølge The Sunday TImes er både Eden Hazard og Philippe Coutinho øverst på Reals ønskeliste. Hvis de lykkes med at få lokket Chelsea- og Liverpool-stjernen til klubben, vil det samtidig betyde, at Premier League mister en del kvalitet. Samtidig vil hverken Chelsea- eller Liverpool-fans være glade for disse rygter, da det omhandler de største stjerner i deres klub.

Dyre indkøb

De to Premier-Leauge spillere vil dog ikke blive billige for Real Madrid – tværtimod. Begge spillere er uundværlige for deres klubber, og Eden Hazard kan med et skifte til den spanske hovedstad overgå Gareth Bale som den dyreste spiller i verden.

Læs også: Dortmunds nye stjerneskud

Samtidig vil Liverpool heller ikke slippe deres brasilianske guldfugl for få penge, så det kan blive en dyr vinter for Real.

For mange spillere til én startopstilling 

Med tilgangen af to nye spillere vil det skabe pladsmangel i Real Madrids startopstilling, da der sandsynligvis ikke er plads til både Ronaldo, Bale, Benzema, James, Hazard og Coutinho i angrebet.

Læs også: Liverpool-stjerne slår vanvittig klubrekord

Derfor kan det være, at disse indkøb kun bliver til en realitet, hvis verdens bedste spiller, Cristiano Ronaldo, forlader klubben. Han er rygtet til Paris Saint-Germain, og hvis han skifter, bliver man nødt til at hente garderinger til offensiven ind.

Neymar lokker Coutinho

Real Madrid er dog ikke de eneste, der kæmper om playmakernes signatur. Deres ærkerivaler fra Barcelona har nemlig også Coutinho i kikkerten.

Her kan man bruge Coutinhos landsmand og gode ven, Neymar, som lokkemiddel, hvilket kan skabe problemer for Real Madrids store januar-planer