Arsenal har i dette transfervindue hentet Chelseas målmand, Peter Cech. Peter Cech har i mange år været fast inventar i Chelsea-truppen, men efter belgiske Thibaut Courtois vendte hjem fra sit lejeophold i Atlético Madrid, måtte Peter Cech se sig slået om pladsen på målmandsposten.
Læs også: Er Uniteds nyindkøb Darmian og Schniederlin virkelig så gode?
Ligesom Peter Cech mistede pladsen til Thibaut Courtois, ser det imidlertid ud til at Arsenal-målmand, Wojciech Szczesny, må se langt efter spilletid i den kommende sæson. Som resultat deraf er Roma nu interesseret i at hente den polske Arsenal-keeper til klubben, skriver Dailymail. Ifølge den engelske avis foretrækker Roma at hente Szczesny permanent, men har svært ved at matche prisen, som Arsenal kræver.
Hollandsk storklub er med i kampen om Szczesny
25-årige Wojciech Szczesny måtte se til fra bænken, da Arsenal besejrede Everton med et margin på 3-1 i Barclays Asia Trophy, som blev spillet i søndags. Selvom at det blot var en venskabskamp, tyder alt dog på, at Peter Cech sidder tungt på målmandsposten i Arsenal.
Wojciech Szczesny har også tiltrukket sig opmærksomhed fra den hollandske top-klub Ajax, som forventer at hente den polske-landsholdsmålmand i tilfælde af at deres nuværende målmand Jasper Cillessen skifter til Manchester United.
Læs også: Tredje afsløring fra Casillas-agent: Perez bestemmer hvem der spiller