Det er ulovligt at være homoseksuel i Abu Dhabi. Den norske storklub Rosenborg har efter et pres fra sine fans aflyst en tur dertil. Men det er ikke noget, der rører DBU overhovedet. Ligalandsholdet rejser nemlig, som planen, stadig til Abu Dhabi, der altså er kendt for at være et meget stringent land.
Åge Hareide skal i det næste år finde ud af, hvem der skal udtages til VM-truppen i Rusland. Det skal han blandt andet gøre på en tur, der formentligt går til Abu Dhabi, hvor et landshold bestående af Superliga-spillere, spillere fra andre nordiske ligaer, samt U21-landsholdsspillere fra 6. januar og ti dage frem skal træne og spille træningskampe.
Abu Dhabi, der er et af de syv emirater i De Forenede Arabiske Emirater, er dog et ikke helt ukontroversielt valg. Blandt andet er homoseksualitet ulovligt og strafbart i Emiraterne.
Tidligere på året var DBU en del af et samarbejde mellem landsholdsspillerne, Spillerforeningen, Amnesty International Danmark og Danske Fodbold Fanklubber, der skulle kæmpe for at gøre op med homofobi i dansk fodbold.
Derfor kan det da også umiddelbart undre en del, at landsholdet formentligt vælger Emiraterne som destination for deres ligalandsholdstur, nu hvor boldspilsunionen tidligere i år har gjort så meget for gå imod homofobien i dansk fodbold.
En perlerække af brud på menneskerettighederne kan dog tilsyneladende ikke rokke ved DBU, der i dag har bekræftet, at Ligalandsholdet skal på denne planlagte rejse til Abu Dhabi.
Én destination, hvor man som spiller nok lige skal tænke sig om en ekstra gang, hvis man planlægger sig for at tage det regnbuefarvede armbånd på.
LÆS OGSÅ:
Malaga chokerer: Henter tidligere Arsenal-talent
Nedtur for Chelsea og Liverpool: Transferemne underskriver langtidskontrakt
KÆMPE OVERRASKELSE: Barca parate til at ‘bytte’ sig til ny venstreback
Åh nej: City-stjerne tvivlsom til Manchester-derby – ikke udtaget til Champions League-kamp