Fodboldtræneren Walter Novellino har fået silkesnoren i den italienske Serie A-klub Palermo efter kun en god måned i jobbet.

Dommer og linjedommer snakker sammen under søndagens kamp mellem Palermo og Lazio. I baggrunden ser Palermos målmand, Stefano Sorrentino til. Foto: Tullio M. Puglia/Getty Images

Dommer og linjedommer snakker sammen under søndagens kamp mellem Palermo og Lazio. I baggrunden ser Palermos målmand, Stefano Sorrentino til. Foto: Tullio M. Puglia/Getty Images

Klubben er uden sejr i 11 ligakampe og er dumpet ned på den tunge side af nedrykningsstregen.

Det er Novellino selv, der har berettet om sin fyring over for det italienske nyhedsbureau Ansa.

Dermed er Palermo gået på trænerjagt, og det er en øvelse, den sicilianske klub kender særdeles godt.

Klubben er nemlig ofte blevet kaldt for et galehus, og i det med god grund. I denne sæson har man nemlig fyret træner hele syv gange.

Giuseppe Iachini var træner frem til november, hvor bølgen af trænerudskiftninger tog sin begyndelse.

Siden da har Davide Ballardini, Fabio Vivani, Giovanni Tedesco, Giovanni Bosi, Giuseppe Iachini igen og senest Walter Novellino været træner i klubben.

Novellinos sidste kamp i jobbet blev hjemmenederlage tpå 0-3 til Lazio søndag aften, hvor tilskueruroligheder førte til flere afbrydelser af kampen.

Hans afløser kan se frem til at indlede jobbet med en udekamp mod det suværende tophold, Juventus.

Læs også: Claudio Ranieri: Dét sagde jeg til Vardy i pausen