SPILLERE KLUBBEN SKAL SÆLGE SÅ HURTIGT SOM MULIGT

Loic Remy – Det er klokkeklart, at Loic Remy ikke hører hjemme på Stamford Bridge. Han har simpelthen ikke kvaliteten og er derfor faldet i rækken og er tredje- eller fjerdevalg på angriberposten. Franskmanden har ikke formået at slå igennem på det Crystal Palace-mandskab han spiller på lige nu. Så snart et nogenlunde hold tilbyder sig på banen med en nogenlunde løn og en nogenlunde transfersum er han helt sikkert frisk.

Kenedy – Det er snart to år siden den brasilianske offensiv spiller kom til London. Han har ikke formået at slå igennem overhovedet, og i denne sæson er det kun blevet til én enkelt kamp. Han er blevet kaldt tilbage fra sin udlånsperiode  i Watford på grund af en skade og det er meget lidt der tyder på, at Conte nogensinde ville komme til at bruge ham. Måske den italienske træner kunne være fristet til at få nogle skejseren for ham?

Christian Atsu – Den ghanesiske landsholdsspiller har kun lidt over et år tilbage af sin kontrakt i Englands hovedstad og det er højst usandsynligt, at den sportslige ledelse vil tilbyde en kontraktforlængelse. I 2013 blev fløjspilleren købt for 35 millioner kroner i Porto og den 25-årige fodboldspiller har været udlejet til fem forskellige klubber og samlet set ikke spillet mere end 10 kampe for Chelsea.

(Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Asmir Begovic – For Asmir Begovic’ egen skyld er det vist på tide, at komme til at spille fodbold regelmæssigt. Den bosniske keeper var tæt på at forlade Chelsea i dette januartransfermarkedet for 100 millioner kroner til fordel for Bournemouth, men Chelsea formåede ikke at overbevise Celtic om at sælge deres førstemålmand Craig Gordon.

Michy Batshuayi – Den belgiske angribers præstationer har faktisk ikke været så ringe endda, men Diego Costas form har simpelthen bare holdt Batshuayi ude af holdet. Chelsea hentede ham i Marseille i sommer for 300 millioner kroner og siden ankomsten har han ikke fået mange chancer. Når chancen så har været der, har han ikke imponeret og sådan bliver det højst sandsynligt også næste sæson og det er synd for en spiller på Batshuayis niveau.