Manchester City og træner Manuel Pellegrini har gjort det klart, at de ønsker at hente en ny angriber i januars transfervindue. Pellegrini vil godt have fire angribere ligesom han havde sidste sæson og nu skulle en ny angriber være meget tæt på.
Det drejer sig om Swansea stjernen, Wilfried Bony, som i øjeblikket gør sig klar til Africa Cup of Nations med Elfenbenskysten i Abu Dhabi. De to klubber er blevet enige om en transfersum på £25m, som kan stige til £30m, hvis Bony præsterer godt.
Flere engelske medier heriblandt Skysports meddeler, at Bony vil gennemgå lægetjekket i Abu Dhabi. Hvis han består det, så kan han meget vel være i en Manchester City trøje indenfor de næste 72 timer.
Du kan finde meget mere information om stillingen i Premier League.