Det er et historisk stort Manchester United-budget, som norske Ole Gunnar Solskjær kommer til at kunne handle for i sommerens transfervindue. I alt er seks spillere på klubbens ønskeliste. Se hvem her.
af: Emil Plovgaard
Med to point op til Chelsea på fjerdepladsen og kun fem kampe tilbage af denne Premier League-sæson, kæmper Manchester United en brav kamp om en plads i Champions League-turneringen i næste sæson.
En kvalifikation til Europas fornemmeste turnering vil blandt andet betyde, at det vil blive lettere at lokke spillere til klubben.
I øjeblikket går det dog knap så godt for Manchester United. De Røde Djævle vandt lørdag aften med 2-1 over West Ham på grund af to straffespark, sat ind af Paul Pogba.
LÆS OGSÅ: Medie: Barton går amok igen – stoppet af politiet efter kampen
Og i Champions League ser det heller ikke for godt ud. Holdet tabte nemlig med 0-1 til Lionel Messi og FC Barcelona i midtugen.
Det betyder, at holdet skal forsøge at avancere sig videre i Barcelona under svære omstændigheder.
Fremadrettet bliver det dog muligvis noget nemmere at være Ole Gunnar Solskjær. Han er nemlig blevet givet 200 millioner pund at handle ind for til sommerens transfervindue.
Og de mange millioner falder på et tørt sted. Klubben har nemlig udset sig seks spillere til ønskelisten.
Her er de seks spillere, Manchester United vil forsøge at hente til sommer
- Jadon Sancho, Borussia Dortmund
- Callum Hudson-Odoi, Chelsea
- Declan Rice, West Ham
- Kalidou Koulibaly, Napoli
- Idrissa Gueye, Everton
- Aaron Wan-Bissaka, Crystal Palace